Martin Braithwaite har fået at vide, at han ikke har en fremtid i Barcelona. Alligevel har han ikke virket specielt interesseret i at rejse.

Nu lyder det dog, at den danske angriber alligevel skulle være åben for et skifte. Ifølge Fichajes skulle Martin Braithwaite nemlig være åben for at indgå i en byttehandel med Sevilla.

– LÆS OGSÅ: Udset som Piqué-afløser: Nu afviser han PL-klubber til fordel for Barcelona

FC Barcelona er meget ivrige efter at styrke deres defensiv denne sommer, hvilket kun er blevet endnu mere presserende af, at Xavi angiveligt har fortalt Piqué, at han ikke vil være starter i den kommende sæson.

Dette har medført, at de er begyndt at kigge i retning af Sevilla, hvor Jules Koundé spiller. Ham skulle Xavi have et rigtig godt øje til, og han ser derfor gerne, at han hentes til Camp Nou.

I de seneste dage har flere medier meldt, at Koundé skulle være mere interesseret i et skifte til Barcelona, end til henholdsvis Chelsea og Newcastle, som også har vist interesse for ham.

Til trods for dette, kan det blive meget svært for Barcelona at realisere deres ønske om at bringe ham til klubben. Det skyldes, at Sevilla skulle kræve op mod 70 millioner euro for ham.

– LÆS OGSÅ: Liverpool byder 520 millioner på Barcelona-transfermål

Det er en pris, der er svær for Barcelona at betale, da de fortsat er hårdt ramt på økonomien. Hvad der dog kan vise sig at hjælpe en handel på vej er, at Martin Braithwaite potentielt kan indgå i en byttehandel.

author avatar
Nicolai Busekist