Man kunne nemt få et indtryk af, at der allerede var styr på en aftale med Eric García, men på det seneste har det vist sig ikke helt at være tilfældet.
LÆS OGSÅ: Sådan vil Everton stjæle Agüero fra Barca
Det bliver dog ikke til meget spilletid for ham i Manchester City, da det står klart, at han kommer til at forlade den engelske klub til sommer. Umiddelbart ser det ud til, at han vil vende tilbage til Camp Nou på en fri transfer.
Han er naturligvis ikke den mest erfarne forsvarer, men han kan vise sig at blive en langsigtet afløser til Gerard Piqué. Det kræver dog først og fremmest, at han faktisk får skrevet under på en kontrakt med den catalanske klub.
Det spanske medie Mundo Deportivo skriver, at der fortsat er gang i forhandlingerne mellem klub og spiller. De skriver dog også, at de er i det sidste stadie og nærmer sig afslutningen.
Det hævdes, at der allerede for et par måneder siden blev indgået en aftale, men denne aftale har Barca efterfølgende oplyst, at de ikke længere kunne opfylde som følge af deres økonomi. Derfor vil García være nødt til en lavere løn, hvis han vil til Barca.
LÆS OGSÅ: Dembélé er stor fan af Manchester City-winger
Ifølge Mundo Deportivo var han oprindeligt rasende over, at han skulle gå ned i løn, da han mente, at de ikke respekterede ham. Nu tyder det dog på, at han har besluttet sig for at acceptere det.