Der har været rygter om, at Harry Kane er på vej væk fra Tottenham, efter at resultaterne ikke har været tilstrækkelige på det seneste. Nu er han blevet kædet sammen med Real Madrid, der siges at være på jagt efter en ny angriber. I denne forbindelse har de især været kædet sammen med PSG’s Kylian Mbappé, men nu lyder det, at de også har Kane på radaren.
LÆS OGSÅ: Beckham henter tidligere Arsenal-back
Derudover skulle Erling Haaland angiveligt også være et emne i Real Madrid. Der er nemlig rygter om, at han ikke længere er tilfreds i Dortmund, hvor resultaterne ikke har været specielt gode på det seneste.
Det er den spanske radiostation Cadena Ser, der også har forberedt sig på, at det ikke er sikkert, at en handel med enten Haaland og Mbappé kan blive til noget. Der er nemlig flere andre klubber, der er interesserede, ligesom økonomien i den spanske klub også kan være en stopklods.
Nu skriver det spanske medie på sin hjemmeside, at Tottenhams Harry Kane tilsyneladende skulle være tredje prioritet til pladsen som ny angriber i Real Madrid-truppen.
LÆS OGSÅ: Juventus er klar til at sælge Ronaldo
Årsagen til, at de skulle holde øje med Kane er, at kontraktforhandlingerne skulle være medgørlige, da de angiveligt blot skal gå gennem Kanes bror. Dertil lyder det også, at Tottenham skulle være lydhøre for tilbud som følge af hans bidrag i klubben over en længere periode, skriver Marca.