Cristiano Ronaldo har ikke lang tid tilbage af sin kontrakt, da den udløber efter næste sæson, men det tyder på, at han allerede kan forlade Den Gamle Dame om et par måneder.

LÆS OGSÅ: Magiske Messi scorer topkarakter i La Liga

Det erfarer i hvert fald AS, der skriver, at Juventus er villige til at skille sig af med den femdobbelte Ballon d’Or-vinder, dog kræver de et beløb på 185 millioner kroner til sommer.

Juventus skulle dog også være villige til at forhandle, hvis Cristiano Ronaldo ønsker at forlade klubben efter denne sæson. Det har nemlig ikke været en god sæson for Juventus, hvor også sportsdirektøren i klubben har konfronteret Andrea Pirlo efter deres seneste opgør.

Men efter et pinligt hjemmebanenederlag til Benevento, fortalte Juventus’ sportsdirektør, Fabio Paratici, at man ikke ønskede at skille sig af med Ronaldo til sommer. Det tyder derfor på, at det afhænger af, hvorvidt Cristiano Ronaldo har lyst til at blive i klubben.

Juventus har aktuelt ti point op til Inter, og det kræver derfor et mirakel, hvis Pirlo og Co. skal blive mestre i Italien. De er tættere på at rykke ud af top fire, end de er på at rykke op i tabellen.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United har truffet beslutning om Ronaldo-comeback

Det skulle have medført, at man i Juventus ønsker nyt blod. Det skulle blandt andet være angrebet og midtbanen, der skal forstærkes, ligesom man også vil skifte ud på trænersædet.