Det er ikke første gang, at der er krig mellem Manchester-klubberne. Denne gang er det dog noget helt særligt, da Manchester City efter sigende har i sinde at byde på Manchester Uniteds helt store transfermål.
LÆS OGSÅ: Liverpool kan ikke spille Champions League-kamp i Tyskland
Ole Gunnar Solskjær og Manchester United har et stort ønske om at bringe Erling Haaland til Manchester United. Tydeligvis er de dog ikke den eneste klub i Premier League, der har gjort sig tanker om at tilbyde den norske målbomber en stor sum penge.
Nu vil Manchester City nemlig stjæle den norske stjerne for næsen af De Røde Djævle. Ikke nok med, at de har i sinde at gå ind i kampen om nordmanden, så er de også villige til at tilbyde en stor sum penge for ham. Ifølge engelske The Mirror er de nemlig klar til at tilbyde intet mindre end 850 millioner pund for deres nye, primære transfermål til sommer.
Manchester City er nemlig på udkig efter en langtidsholdbar erstatning til den aldrende Sergio Aguero, der efterhånden er ved at have udtjent sin værnepligt. I denne forbindelse har de udset sig Erling Haaland.
LÆS OGSÅ: Officielt: Nu har Ighalo fundet sin nye klub efter Manchester United-exit
Ikke nok med, at de er klar til at betale en sum på hele 850 millioner danske kroner, for at bringe Haaland til den blå del af Manchester, så er de også klar til at tilbyde ham en ugentlig løn på hele 3,4 millioner kroner.