Manchester United er efter sigende villige til at tage imod bud, såfremt det skulle vise sig, at der er klubber, der er interesserede i at købe angriber Anthony Martial i det kommende transfervindue.
LÆS OGSÅ: United vil sikre sig Haaland ved at sende udskældt United-spiller den anden vej
Den franske offensivspiller har haft svært ved at levere og præstere i denne sæson, hvor det ikke er blevet til mere end syv mål for angriberen. De syv mål er vel at mærke blevet scoret på tværs af hele 36 optrædener for De Røde Djævle i denne sæson.
Til trods for, at han nu har spillet hos Manchester United i seks år, er det aldrig helt lykkes for Anthony Martial at få sin karriere til at tage fart. Det handler naturligvis i høj grad om, at det har været nogle meget svingende præstationer, han har leveret, siden han blev hentet til Old Trafford fra Monaco for seks år siden.
Ifølge The Touchline Talk er Manchester United begyndt at overveje at skille sig af med Martial, når denne sæson er overstået. Angiveligt skulle et frasalg af den franske angriber ske med henblik på at skaffe penge, som de kan bruge til at sikre, at det er dem, der ender med at få en underskrift fra den norske målbomber, Erling Braut Haaland.
LÆS OGSÅ: Ven til United-spiller: “Han føler, at klubben har været meget respektløse”
Borussia Dortmund-angriberen Haaland anses for at være et af de helt klare transfermål for De Røde Djævle i det kommende transfervindue. Det bliver dog ikke let for dem at sikre hans underskrift, da de står over for konkurrence fra en lang række andre klubber, hvilket omfatter alt fra de lokale rivaler fra Manchester City til Real Madrid.