På trods af, at vi netop har lagt vinterens transfervindue bag os, planlægger Manchester United allerede deres træk til det kommende transfervindue. Meget tyder på, at de her kan gå på storindkøb, hvor det bl.a. rygtes, at de vil hente en forstærkning til forsvaret.

LÆS OGSÅ: City vil ikke nøjes: Vil hente både Lionel Messi og supertalent til sommer

I denne forbindelse er der allerede blevet nævnt mange forskellige spillere. Nu er endnu en spiller blevet smidt ind i rygtemøllen. Ifølge det spanske medie AS og det engelske medie Sport Witness, har De Røde Djævle nemlig udvist interesse for at hente Joules Kounde, der i øjeblikket spiller i Sevilla.

Den centrale forsvarer scorede blandt andet i opgøret mod FC Barcelona i Copa del Rey-semifinalen. Desuden spillede han også en stor rolle i, at de formåede at holde buret rent i hele kampen. På baggrund af sådanne bedrifter, er han begyndt at tiltrække interesse fra flere store klubber i Europa.

AS og Sport Witness skriver, at en af de klubber, der gerne vil hente den blot 22-årige forsvarer til sommer, er De Røde Djævle. De er dog ikke ene om at have en interesse for den nuværende Sevilla-forsvarer, da de kan forvente at få konkurrence fra klubber som Real Madrid, FC Barcelona og PSG. De er nemlig også alle blevet meldt interesserede i den unge forsvarer.

LÆS OGSÅ: Agent bekræfter: Manchester United mislykkedes med at leje denne winger

Derudover skriver AS også, at Manchester City faktisk allerede har budt på Jules Kounde i sommer, hvor de bød 55 millioner euro, hvilket er svarende til ca. 410 millioner danske kroner. Han har dog en frikøbsklausul, der lyder på 80 millioner euro (595 millioner kroner), og Sevilla har efter sigende ikke i sinde at slippe ham for mindre.

author avatar
Nicolai Busekist