Mauricio Pochettino tog over efter Thomas Tuchel i Paris Saint-Germain omkring årsskiftet. Den tidligere Tottenham-manager havde på dette tidspunkt gået uden klub i et år, efter at være blevet fyret i Tottenham i sidste sæson.

LÆS OGSÅ: Manchester United-playmaker kan være på vej væk til sommer

I sin tid i Tottenham formåede den argentinske Mauricio Pochettino at etablere Tottenham som et tophold i Premier League. Desuden førte han også den engelske klub til sin første Champions League-finale.

Derfor bør der ingen tvivl herske om, at de fem og en halv sæson, som han fik i Tottenham, var godt for ham. I løbet af denne periode lykkedes det ham også at udvikle en række spillere.

Derfor er der også flere profiler fra Tottenham, der er blevet rygtet til PSG, hvilket blandt andet omfatter Dele Alli og Christian Eriksen, men ingen af de to spillere er dog reelt rykket til den franske klub. Nu er et nyt Tottenham-navn dog dukket op, hvilket også er en af Pochettinos tætte venner.

Hugo Lloris, der har stået i buret for Tottenham i ni sæsoner, skulle nemlig været højt ønsket af PSG-træneren. Det skriver det engelske medie Football Insider.

De to formede et tæt venskab i den tid, hvor Pochettino var træner i Tottenham. Blandt andet spiste de ofte sammen. Det var også den argentinske træner, der besluttede at gøre Lloris til kaptajn i Tottenham.

LÆS OGSÅ: Koeman efter Alavés-sejr: “Han er inde i en fantastisk periode”

Efter sigende har de holdt tæt kontakt, efter Pochettinos fyring, hvorfor et skifte til PSG bestemt ikke kan udelukkes.

author avatar
Nicolai Busekist