Det siges, at Silkeborgs anfører, Svenn Crone, blot er et bestået lægetjek fra at skifte tilbage til 3F Superligaen, da Lyngby ønsker at hente den tidligere Brøndby IF-spiller.

LÆS OGSÅ: Manchester United sender endnu en afsted: Udlejer talent til Alaves

Det erfarer i hvert fald B.T. samt bold.dk, som begge mandag har skrevet, at Lyngby står klar med en kontrakt til Svenn Crone, som angiveligt skulle løbe frem til 2023.

Svenn Crone skulle såmænd allerede være til lægetjek, og det forventes derfor, at man kommer til at kunne offentliggøre handlen senere på dagen. Det kræver dog naturligvis, at det hele forløber sig uden problemer.

Silkeborg-anføreren var såmænd også rygtet til Lyngby i sidste transfervindue, men denne handel endte med at glippe, men nu lader det altså til, at det bliver en realitet.

25-årige Svenn Crone har været i Silkeborg siden 2018, hvor han kom til fra Brøndby IF. Han står noteret for at have spillet 81 kampe i Silkeborg-trøjen, hvor det er blevet til tre mål og 14 assists, ifølge Transfermark.

bold.dk har ikke været i stand til at få en kommentar fra Svenn Crone, hvorfor det blot er tiden, der vil vise, om skiftet bliver en realitet.

author avatar
Mathias Busekist