Der kan argumenteres for, at de ikke var særligt vellidte i forvejen, men efter Super League-skandalen, er det ikke længere kun i krogene, der bliver snakket, men højlydte protester ude foran Old Traford.

LÆS OGSÅ: Solskjær er meget begejstret for United-profil: Han er blevet mere moden

Glazer-familien, som ejer Manchester United, er så upopulære blandt klubbens fans i disse dage, at man kalder efter, at de meget gerne må forlade Premier League-klubben.

Det er derfor ikke overraskende, hvis man til sommer forsøger at købe sig til lidt opbakning som et plaster på såret.

Dette mener i hvert fald The Express kunne være en reel mulighed, da de erfarer, at United-manager Ole Gunnar Solskjær forventer, at Glazer-familien vil acceptere, at han kommer til at byde på tre stjerner.

De tre stjerner, som Ole Gunnar Solskjær skulle have besluttet, han ønsker at hente til De Røde Djævle, er Raphael Varane, Aston Villa-stjernen Jack Grealish og Borussia Dortmund-målhajen Erling Haaland.

Det er tre spillere, som Manchester United har været sat i forbindelse med – mere end én gang – i den seneste tid, hvor især førstnævnte angiveligt skulle være meget tæt på at blive United-spiller.

LÆS OGSÅ: Medie: Så meget forventes Manchester United at byde på Ousmane Dembélé

Som tidligere nævnt, så kan det være, at klubbens fans vil være mere tilbøjelig til at dulme raseriet, hvis Glazer-familien vælger at købe sig tilbage i varmen.

author avatar
Mathias Busekist