Det er ikke nogen hemmelighed, at Ronald Koeman har forsøgt sig med flere forskellige kombinationer i forsvaret i løbet af denne sæson. Der har dog også været nogle spillere, som har haft lange udsigter til spilletid, da de ikke nyder den store tillid hos Koeman.
LÆS OGSÅ: Ronald Koeman kritiserer UEFA: De vil bare tjene penge
Det skulle blandt andet gøre sig gældende for Samuel Umtiti, som ikke har fået den mængde spilletid, han håbede. Det ser dermed ud til, at Ronald Koeman foretrækker Lenglet fremfor Umtiti, og det har været med til at sætte gang i rygterne om et klubskifte.
Samuel Umtiti har før været rygtet væk fra Barcelona, og det bliver han såmænd igen. Ifølge Sky Sports, så skulle Zenit Skt. Petersborg i øjeblikket overveje, om man skal smide et bud afsted. Han har stadig alderen på sin side, da han er 27, og han burde derfor have flere sæsoner tilbage.
Franksmanden tjener dog en årsløn på €14 millioner i Barcelona, og man kan vove at påstå, at Zenit ikke vil være i stand til at matche dette. Det har dog også betydet, at mange har rejst spørgsmål ved Umtitis løn, da det i hvert fald ikke afspejles i niveauet, han viser på banen.
LÆS OGSÅ: Superagenten Mino Raiola tilbyder Barca 26-årig Serie A-forsvarer
Han har stadig to sæsoner tilbage af sin kontrakt i FC Barcelona, men der meget, der peger mod, at han kommer til at forlade klubben til sommer. Og hvis Barcelona ikke formår at sende ham afsted til en anden klub i form af et permanent skifte, så kan det ende med at stå på lejeophold for Umtiti.