I La Liga spiller flere af de mest værdifulde spillere i verden, og nu har mediet Transfermarkt sammensat det mest værdifulde hold i den spanske liga
Transfermarkt har sammensat et hold, der består af de mest værdifulde spillere i La Liga. Her er der blevet plads til to Barcelona-spillere: Pedri og Frenkie de Jong. De to spillere vurderes til hhv. 595 og 669 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Nagelsmann vil på indkøb i Barcelona: Vil hente flere spillere
For at sammensætte dette hold har Transfermarkt vurderet den aktuelle værdi af samtlige spillere i La Liga. Herefter har de udvalgt den dyreste spiller på hver enkelt position. På denne måde har de sammensat ligaens mest værdifulde hold.
Pedri har fået en plads på midtbanen med en værdi på 595 millioner kroner. Det samme er gældende for Frenkie de Jong, der af Transfermarkt er vurderet til at have en markedsværdi på 669 millioner kroner.
Det betyder, at det er disse to spillere, der vurderes til at være de mest værdifulde i Ronald Koemans trup. Der er nemlig ingen anden spiller fra Camp Nou-truppen, der er blevet udtaget til det mest værdifulde La Liga-hold.
Foruden de to Barca-spillere, udgøres holdet af de nedenstående spillere:
Oblak (520 mio. kr.), Marcos Llorente (595 mio.), Jules Koundé (446 mio.), José Giménez (446 mio.), David Alaba (409 mio.), Ferland Mendy (372 mio.), Joao Félix (595 mio.), Antoine Griezmann (446 mio.), Mikel Oyarzabal (520 mio.).
LÆS OGSÅ: Thomas Tuchel: Han fortjener at vinde Ballon d’Or
Dette betyder, at Transfermarkt vurderer, at Frenkie de Jong er den dyreste spiller i La Liga. Der er nemlig ingen anden spiller, der er værdisat til 90 millioner euro, hvilket svarer til 669 millioner kroner.