Lørdag aften blev det af avisen El Mundo afsløret, hvad Lionel Messi har tjent i FC Barcelona gennem den seneste kontraktperiode. Efterfølgende har det naturligvis været et stort emne i Spanien, hvor der har været meget blandede reaktioner på den enorme hyre.

LÆS OGSÅ: Holdkammerat om Eriksen: “Han er vores vigtigste spiller”

Først og fremmest har det dog formået mange til at reagere, da det er et brud på reglerne, at en eller flere personer har besluttet at lække informationer om Lionel Messis økonomiske aftaler med FC Barcelona til avisen. Det er nemlig en både privat og fortrolig sag mellem Messi og Barca.

Ligeledes er der dog også mange, der har sat spørgsmålstegn ved den enorme løn, der lyder på hele 4,1 milliarder kroner på fire år. Nu har La Liga-chef Javier Tebas også reageret på lækket. Han har dog besluttet at støtte op omkring Messi, selvom mange aviser mener, at hans løn er med til at køre Barca økonomisk død. Sådan ser Tebas dog ikke på det.

“Den sarte økonomiske situation i Barca (som alle store klubber døjer med) er ikke Messis skyld, men Covid, som er med til at ødelægge det. Uden pandemien havde indtægterne, som historiens bedste fodboldspiller ville generere, være nok til at dække udgifterne,” skriver Tebas på sin Twitter-profil, hvor han også kalder det ‘uretfærdigt’, at man giver Messi skylden.

LÆS OGSÅ: Koeman er rasende over Messi-læk: Vil finde gerningsmanden

El Mundo har fået information om alle variabler i Messis kontrakt. De kan dog nu se frem til en retssag, eftersom både Messis advokater og klubbens juridiske hold arbejder på at finde ud af, hvem der har lækket oplysningerne. Herefter skal El Mundo stå til ansvar for at have taget imod og offentliggjort oplysninger, som de var vidende om, var private.

author avatar
Nicolai Busekist