Juventus har i lang tid været kædet sammen med den 23-årige Manuel Locatelli. Nu er hans skifte endelig blevet gjort officielt. Det betyder derfor, at han skifter Sassuolo ud med Juventus – i hvert fald indtil videre. Der er nemlig ikke tale om en permanent aftale.
LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo kalder rygter ‘respektløse’
Locatelli har skrevet under på en toårig aftale med Torino-klubben. I kontrakten mellem de to klubber er der blevet indskrevet en købsobligation, der bliver aktiveret, såfremt en række sportslige mål bliver opnået inden afslutningen på 2022/23-sæsonen.
Det er desuden blevet bekræftet af Juventus, at de ikke skal betale noget for at leje Locatelli. Hvis købsobligationen skulle blive udløst, har de to klubber aftalt, at Juventus skal betale 185 millioner kroner over tre år. Dertil er der også indgået en aftale om, at de skal betale op mod 93 millioner kroner i bonusser.
Den unge italiener har fået nummer 27 i Juventus, hvilket han kan komme til at spille i, i et stykke tid. Ifølge den anerkendte transferjournalist er der nemlig blevet forhandlet om en kontrakt, der løber frem til 2026, såfremt en købsaftale ender med at komme på bordet.
LÆS OGSÅ: Agüero vil væk fra Barcelona: Her vil han skifte hen
I sidste sæson spillede den 23-årige Locatelli 34 kampe i Serie A. I disse kampe bidrog han med fire mål og tre oplæg. Det er endnu ikke blevet bekræftet, hvornår Locatelli for første gang skal i aktion for Torino-klubben. Juventus skal dog spille mod Udinese på søndag, hvor han potentielt kan komme på banen.