Gerard Piqué spillede en flot kamp mod Sevilla, hvor han i en stor del af kampen var med til at dirigere forsvaret til en vigtig sejr over det sydspanske hold.

LÆS OGSÅ: Avis om Braithwaite: “En belønning for hans dedikation”

Efter kampen udtalte han sig til pressen på et pressemøde. Her satte han ord på, hvorfor han blev skiftet ud, ligesom han også satte ord på, at han mener, at der fortsat er meget kæmpe for i denne sæson.

Piqué var en del af forsvaret fra start i sejren over Sevilla, men i anden halvleg blev han dog pillet ud, hvilket der dog var en god grund til, afslører han.

“Jeg var ude med en skade i tre måneder og kan nu spille igen. Jeg har spillet mere end jeg havde forventet efter, at jeg er kommet tilbage, så udskiftningen var planlagt,” sagde han efter kampen.

Herefter kom han ind på holdets indsats, hvilken han mener var rigtig god, hvorfor han også udtalte, at han er meget stolt af holdet.

“Vi kom tilbage på sporet med sejren over Elche tidligere på ugen. Mod Sevilla byggede vi på det ved at spille en rigtig god kamp. De seneste gange jeg har udtalt mig til medierne har det været hårdt efter skuffelser, men med denne indsats mod Sevilla er jeg stolt af holdet,” sagde ham, hvorefter han kom ind på returopgøret mod Sevilla i Copa del Rey:

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman: “Jeg er meget stolt”

“Det er hårdt at spille kampe hver tredje dag, men vi må være klar. Sådan som vi gjorde i dag skal vi også gøre på onsdag. Hvis vi går videre mod Sevilla, vender sæsonen fuldstændig for os. Der er stadig meget at kæmpe for,” rundede han af.

author avatar
Nicolai Busekist