Hvis man skal udpege en Manchester United-spiller, som medierne altid holder øje med, så er det Paul Pogba. Han var længe rygtet væk fra Manchester United, og han har såmænd også oplevet at blive degraderet til bænken, men nu ser det dog ud til, at han har fundet rytmen igen.
LÆS OGSÅ: Avis: Barca vil have Agüero, men han må acceptere stor lønnedgang
Franskmanden vil dog altid være et ikon for mange, da han har et vanvittigt højt topniveau, men også fordi, at han er en kæmpe brand i sig selv. Det er ikke nogen hemmelighed, at man flere gange har oplevet, at Paul Pogba har skabt problemer, og der er selvfølgelig mange, der ønsker at få et andet syn på situationen eller bare se nogle bag-om-optagelser.
Og eftersom, at der er mange, der ønsker at komme tættere på Pogba, så ved Amazon, at der er penge at hente. De har derfor valgt at indgå en meget lukrativ aftale med Pogba, hvilket Amazon bekræftede tidligere på dagen.
Det vil altid være muligt at have en debat om Pogbas præstationer, men man kan ikke komme udenom, at han er en meget populær herre. Han har i øjeblikket over 43 millioner følgere på Instagram alene, og han inviterer nu sine fans indenfor, da samarbejdet kommer til at byde på en dokuserie, de kalder “POGMENTARY”.
Amazon bekræftede nyheden i en pressemeddelelse, hvor de ligeså kunne fortælle, at man som seer vil få muligheden for at se billeder og videoer fra Pogbas barndom, som man ikke før har set. Dokuserien vil endvidere indeholde private optagelser fra United-stjernes privatliv.
De meldte ikke ud, hvor lang tid, de forventer, at samarbejdet skal køre.
Director of European Originals, Amazon Studios, Georgia Brown, har dog sat nogle ord på samarbejdet.
“Pogba er et af de mest prominente navne i fodbold, så vi er meget begejstrede over dette samarbejde og udsigten til dokuserien ‘POGMENTARY'”.
“Vi ved alle, hvad Pogba kan gøre på en fodboldbane, men hans indflydelse rækker langt længere end dette. Han er et ikon for en hel generation.”
LÆS OGSÅ: Romano: Cristiano Ronaldo kan have afgørende indflydelse på Pogbas fremtid
Det forventes, at fællesprojektet bliver udgivet i 2022.