Manchester United er blevet kædet sammen med en malstrøm af spillere. Det gælder både indenfor Englands rammer i Premier League, men også i det store udland, hvor man især har set nærmere på Bundesligaen og Serie A.
LÆS OGSÅ: Serie A-klub vil lokke Sergio Agüero til Italien med skattefinte
Det er dog i Premier League, man nu forventer, at Manchester United kommer til at afgive et bud. Det er Aston Villa, der menes at være bange for, at de kommer til at miste en spiller til sommer.
Der er umiddelbart mange, der med det samme tænker på Jack Grealish. Det er dog ikke ham, men i stedet Emiliano Martinez, som Aston Villa er bange for at miste. Football Insider skriver i hvert fald, at de forventer at modtage et stor bud fra United.
Det er stadig under et år siden, at Martinez skiftede Arsenal ud med Aston Villa. Han har i sin debutsæson for Aston Villa været blandt de bedste målmænd i Premier League, og det er derfor ikke overraskende, at det har vækket interesse.
Manchester United forventes da også at sige farvel til såvel David de Gea som Sergio Romero, hvorfor man i sidste ende sagtens kan ende med at hente en ny målmand til klubben.
LÆS OGSÅ: Avis: To grunde til, at Barca har en fordel i kampen om Agüero
Han ønsker dog umiddelbart ikke at skifte til Manchester United, medmindre han bliver forsikret om, at han bliver førstemålmand.