Arsenal og Brighton er nået til enighed omkring en transfer, der omhandler forsvarsspilleren Ben White. Arsenal har haft snøren ude efter White hele sommeren, og nu ligner det, at det vil lykkes for dem at hente den engelske landsholdsspilleren.
LÆS OGSÅ: Dansk landholdsspiller solgt til Premier League-klub
Alt tyder på, at Arsenal efter længere tids forhandlinger endelig er nået til enighed med Brighton om købet af forsvarsspiller Ben White.
Han er en spiller, der har været på radaren i Arsenal hele sommeren. Derfor har det været lang tid undervejs, men nu ser det ud til, at det endelige er lykkedes for London-klubben.
I hvert fald skriver Sky Sports, at Ben White skal gennemgå det obligatoriske lægetjek på onsdag. Såfremt der ikke opstår problemer i denne anledning, forventes det, at købet bliver gennemført i dagene efter lægetjekket.
Derudover mener Sky Sports at vide, at prisen for den 23-årige forsvarer lyder på cirka 435 millioner kroner. Det er derfor ikke en helt lille sum penge, der bliver sendt i klubkassen i Brighton.
Brighton er desuden en af de klubber, der i lang tid har været kædet sammen med danske Martin Braithwaite. Flere spanske medier har skrevet, at et salg af Ben White kan give dem likviderne til at gennemføre et køb af Braithwaite.
Ben White var en del af Englands trup ved dette års EM, men det blev dog ikke til et eneste minut på banen. Derimod måtte han acceptere at se alle kampene fra bænken.
LÆS OGSÅ: Jess Thorup afslører: Derfor er Viktor Fischer vraget
Den 23-årige forsvarsspiller har været en del af Brighton-truppen siden 2014, men det var første i sidste sæson, at han fik sit store gennembrud. I årene op til har han været udlejet til flere forskellige klubber, uden den store succes.