FC Midtjylland tabte torsdag aften med 0-2 til Lyngby i 3F Superligaen, hvilket også var et opgør, der bød på, at Gustav Isaksen blev udvist.
LÆS OGSÅ: Manchester United kommer til at vinke farvel til chok-signing
Han lod sig falde i feltet, hvorefter han fik sit andet gule kort. Brian Priske blev naturligvis spurgt til, hvad han mener om situationen, og han siger, at den unge spiller må tage ved lære af episoden, der nu har kostet ham muligheden for at være med mod AGF.
“Jeg er ærgerlig på hans vegne og ærgerlig på egne vegne. Vi kunne godt have brugt en ekstra mand derinde, og det er en, han tager med i bogen og helt sikker lærer en masse af,” siger Priske.
“Drengene gør alt, hvad de kan og forsøge at træffe de rigtige beslutninger, og det kommer jeg ikke til at sige så meget til andet end, at det er en af de dårligste beslutninger, han har truffet i rigtig lang tid.”
“Det kommer til at gøre ondt på ham selv, når han skal sidde ude mod AGF,” siger FCM-træneren.
FC Midtjylland ligger dog stadig på førstepladsen i 3F Superligaen, da Brøndby spillede uafgjort med Randers på eget græs. Der er blot ét point, der skiller de to mandskaber fra hinanden.
LÆS OGSÅ: Ronaldo er blevet tilbudt stort millionbeløb: Nægter at lave særlig reklame
FC København er dog ved at røre på sig på tredjepladsen, hvor de har fire point op til Brøndby og fem point op til Midtjylland.