Der har været forlydender om, at Kylian Mbappé kan være på vej væk fra PSG. Derfor er den franske klub begyndt at se sig om efter en afløser.
Den franske stjerne føler sig angiveligt ‘forrådt’ af Paris-klubben, og har derfor et stort ønske om at forlade klubben allerede i januar.
LÆS OGSÅ: Barcelona holder øje med 7 spillere med kontraktudløb
Det bliver dog ikke nemt for ham at realisere dette ønske. PSG har nemlig ikke planer om at slippe ham billigt, da de kræver helt op mod 2,5 milliarder danske kroner for ham.
Skulle det alligevel ske, at han ender med at forlade klubben, har PSG nu udset sig en spiller, de mener vil være en ideel afløser for Mbappé.
Ifølge mediet Media Foot har de nemlig udset sig den 21-årige Mykhaylo Mudryk, der for tiden tørner ud for Shakhtar Donetsk, som afløser for Mbappé.
LÆS OGSÅ: FC Barcelona kan hente Erling Haaland
Ender de med at sælge Mbappé, vil de bestemt have tilstrækkeligt med penge til at hente det ukrainske talent, der ifølge Transfermarkt har en markedsværdi på blot 111 millioner kroner.