Stjernen er ikke tilfreds med sin situation i FC Barcelona. Dette kan medføre, at han næste sommer ender med at forlade den catalanske klub.

Det er tydeligt at se, at Frenkie de Jong ikke er den foretrukne mand på midtbanen under Xavi. Tværtimod er der flere andre spillere over ham i hierarkiet.

LÆS OGSÅ: PSG udser 21-årig som Mbappé-afløser

Det har medført, at han ikke har fået specielt meget spilletid i denne sæson. I alt er det kun blevet til 523 minutter på banen for den 25-årige hollænder.

Nu skriver spanske SPORT, at han ikke er tilfreds med sin situation i Barcelona, da hans spilletid har været begrænset, og fordi Xavi ikke bruger ham i de store kampe.

Dette blev igen gjort klart onsdag aften, hvor han kun fik 26 minutter i opgøret mod Inter i Champions League.

LÆS OGSÅ: Barcelona holder øje med 7 spillere med kontraktudløb

Dette har ført til, at Frenkie de Jong skulle gøre sig overvejelser om at forlade Camp Nou næste sommer. Beslutter han sig for dette, skulle Manchester United være klar til at hente ham.