I et interview med mediet The Athletic har Mino Raiola igen åbnet op omkring sin holdning til Paul Pogbas situation i Manchester United. Ligeledes understreger han også, at det ikke vil tage ham lang tid at finde en ny klub til den franske stjerne.

LÆS OGSÅ: Manchester United-fans roser Anthony Martial efter Frankrig-præstation

“Hvis nogen i dag spurgte, om jeg kunne finde en ny klub til ham, så ville jeg sammen med min femårige nevø finde ham en ny klub på fem minutter,” sagde han til The Athletic, og fortsatte:

“Pogba har en fantastisk appel i hele verden. Jeg har hørt, at han er prissat i United og også af Solskjær, og det er det eneste, det handler om.”

Det sidste kan tolkes på flere måder. Det kan dog give et indtryk af, at der kan være tale om taktik i forhold til en eventuel ny kontrakt. Der er nemlig rygter om, at de er i færd med at forhandle om en ny kontrakt med Pogba, men intet er sikkert.

Mino Raiola gør det i sit interview med The Athletic også helt klart, at han bestemt ikke er på klubbernes side. Derimod vil han til hver en tid tage spillernes parti.

“Jeg giver ikke en fuck for, om jeg aldrig nogensinde skal lave en handel med United. Jeg er uafhængig og er ikke i deres hænder. Vi agenter har ansvar for en part: Vores spillere. Så længe vores spillere er glade, så er alt andet ligegyldigt,” sagde Raiola.

LÆS OGSÅ: Manchester United vil gå på rov hos rivalerne

I samme interview kom han også ind på sin mening om Manchester City-træner Pep Guardiola, som han heller ikke har et godt forhold til.

author avatar
Nicolai Busekist