Lionel Messi er en spiller, der bør blive behandlet på en “helt særlig måde” i FC Barcelona, siger Ivan Rakitic. Den tidligere holdkammerat til den argentinske superstjerne indrømmer, at vi måske ikke får en spiller af hans kaliber at se igen.

LÆS OGSÅ: Tidligere FC Barcelona-træner var klar til smide Messi på porten

Der er næppe nogen, der er uenige i, at Lionel Messi hører til blandt de absolut bedste fodboldspillere i historien. Det vidner hans seks Ballon d’Or-priser selvfølgelig også om.

Argentineren er dog oppe i årene. Han er 33 år gammel, og han skal finde ud af, hvor han har i sinde at skrive de sidste kapitler af sin bemærkelsesværdige karriere.

FC Barcelona håber at beholde ham

I FC Barcelona har de naturligvis forhåbninger om, at han bliver i klubben. Det vil medføre, at han har været i klubben hele sin karriere. Den argentinske superstjerne har dog ikke lagt skjul på, at han har gjort sig overvejelser om at skifte græsgange.

Allerede i sommers indgav Lionel Messi en forespørgsel om transfer til FC Barcelona. Det skete i kølvandet på en skuffende afslutning på 2019/20-sæsonen. Et skifte blev dog aldrig til noget, da FC Barcelona-ledelsen stillede sig i vejen for det.

Som tingene ser ud nu, er han dog i sin ret til at påbegynde forhandlinger med andre klubber i januars transfervindue.

Det kommende præsidentvalg i FC Barcelona, kan muligvis medføre, at Lionel Messi kommer på andre tanker. En stor del af hans problemer og frustrationer i FC Barcelona var nemlig forårsaget af tidligere præsident Josep Maria Bartomeu og hans ledelse.

Rakitic håber, at Lionel Messi beslutter sig for at blive i den catalanske klub. Den tidligere Barcelona-midtbanespiller gør det dog meget klart, at de er nødt til at behandle ham på helt særlig vis.

“Spillere på dette niveau er forskellige fra alle andre, og de andre spillere er nødt til at tage sig af dem på en særlig måde, fordi de har evnen til at gøre en forskel,” sagde Rakitic til Muchodeporte.

“Vi ved ikke, om vi i fremtiden er heldige nok til igen at opleve en fodboldspiller som Leo,” fortsatte han.

Ingen særlig behandling

FC Barcelona har ikke opgivet drømmen om at få Lionel Messi til at forblive i klubben, men præsidentkandidat Pere Riera har dog understrege, at den argentinske stjerne ikke skal forvente en speciel behandling, hvis han vinder valget.

Han har sagt følgende til Radio Marca: “Efter min mening, så bør Messi blive i Barcelona og ikke i fortiden. Det er ikke godt for nogen.”

“I sidste ende er det dog Messi, der bestemmer. Jeg har min tvivl på, at Messi ønskede af forlade Barcelona.”

“Jeg vil ikke gøre alt for at holde på Messi.”

LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil friste Messi med præ-kontrakt

Tidligere FC Barcelona-træner Quique Setien har for nylig fortalt El Pais, at Messi kan være “vanskelig af administrere”, som følge af hans position.

author avatar
Nicolai Busekist