Manchester United kan i høj grad takke Marcus Rashford og Mason Greenwood for at Shola Shoretire har skrevet under på sin første professionelle kontrakt – og at valget faldt på netop De Røde Djævle. Det skriver det engelske medie Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Chelsea-talent erkender: Denne United-profil har været min hårdeste modstander

Den unge angriber, der for ganske nyligt er fyldt blot 17 år, er allerede en del af Manchester United-miljøet, da han er en fast del af truppen på deres U23-hold. På lige fod med Amad Diallo, er han et stort talent, der allerede nu banker på døren til førsteholdet.

Det er et spring, som flere spillere på førsteholdet allerede har taget før Shoretire. Det er blandt andet noget, der gør sig gældende for spillere som Marcus Rashford og Mason Greenwood.

Ifølge Daily Mail er det samtaler med netop de to spillere, der skulle have været medvirkende til, at det unge talent har besluttet sig for, at han vil skabe en karriere i Manchester United – præcis som både Marcus Rashford og Mason Greenwood har gjort.

LÆS OGSÅ: Avis: Denne Premier League-klub bød på Braithwaite

Det var ellers ikke fordi, at der var mangel på bejlere for det unge talent, da det siges, at både FC Barcelona og Paris Saint-Germain stod klare til at tage imod ham. I sidste ende endte Shoretire dog med at vælge Manchester United, hvor han har været en del af akademiet siden 2015. Derfor var det også her, han så sin bedste chance.

author avatar
Nicolai Busekist