Rasmus Nissen Kristensen skrev sig ind i historiebøgerne hos AS Roma med en bedrift, der ikke er set i 36 år.

Efter en periode med begrænset spilletid og en skuffende indsats for det danske landshold mod Nordirland, vendte Kristensen stærkt tilbage for Roma i en Serie A-kamp mod Sassuolo.

Kristensen fik chancen fra starten af anden halvleg, hvor Roma var bagud med 1-0. Det skulle vise sig at være en afgørende beslutning.

I det 76. minut spillede han en nøglerolle ved at fremtvinge et straffespark, som blev omsat til mål af Paulo Dybala.

Cirka fem minutter senere blev Kristensen selv matchvinder, da han scorede sejrsmålet til 2-1 efter et oplæg fra Dybala.

Denne præstation har vakt opmærksomhed i de italienske medier. Ifølge AS Roma-mediet Romanista, er det første gang i 36 år, at en dansk spiller bliver matchvinder for Roma. Sidste gang det skete, var den 22. februar 1987, hvor Klaus Berggreen nettede i en sejr over Inter.

Rasmus Nissen Kristensen har nu spillet 13 kampe i indeværende sæson for AS Roma, og hans seneste præstation kan være et vendepunkt i hans karriere i den italienske hovedstad.

Den danske landsholdsspiller er lige i øjeblikket på lån i Roma fra Leeds United.