Real Madrids 24-årige angrebsstjerne har afsløret, at han var tæt på at skrive kontrakt med Barcelona. Det fortæller Marco Asensio forud for den første El Clasico i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Barca-talent blev afvist af Real Madrid: Nu vil han have hævn

Han tilsluttede sig Real Madrid som 18-årig tilbage i 2014, efter at have skabt interesse hos flere hold, efter en imponerende præstation i Mallorca. Han har dog nu indrømmet, at han sagtens kunne være havnet hos deres største rivaler.

I et interview med spanske AS, siger han, at det er sandt, at han kunne være havnet i Barca. Da han blev spurgt om det var sandt, sagde han: “Ja, det kunne jeg, men også andre klubber.”

“Der er altid gode klubber, der er interesseret, som spørger ind til din situation. Da jeg skrev under med Madrid gik det hurtigt, behandlingen var fænomenal, og de viste en helt særlig interesse.”

“Når en sådan mulighed præsenterer sig selv, er det umuligt at sige nej.”

Fik et tip fra Rafael Nadal

Den 24-årige afslørede også, at Real Madrids interesse omkring ham var igangsat af et tip fra tennislegenden Rafael Nadal, som også er en stor fan af Madrid-klubben.

Han tilføjede: “Rafa er vild med fodbold og Madrid. Hans onkel var en del af sportsdirektionen i Mallorca.”

Han fortalte videre: “Han ringede og sagde: ‘Der er en rigtig dygtig dreng, som er nødt til at spille for Madrid’. Det var mig, og det var sådan, det startede.”

LÆS OGSÅ: Barcelona klar til at hente Liverpool-stjerne i januar

Skader og fitnessrelaterede problemer har forhindret Asensios karriere i for alvor at tage fart. Han arbejder dog hårdt på at blive en fast del af cheftræner Zinedine Zidanes planer.

Asensio har indtil videre spillet med i Madrid fire seneste kampe, og vil sandsynligvis også være en del af lørdagens kamp mod rivalerne Barcelona.

author avatar
Nicolai Busekist