Marcos Rojo fortæller, at han har været i kontakt med Edinson Cavani, hvilket kommer efter, at der florerer rygter om, at Cavani ville skifte Manchester United ud med Boca Juniors.

LÆS OGSÅ: Ferdinand er forundret: Han bør skifte permanent fra United

Cavani skulle have gjort sig positivt bemærket, siden sit skifte til Manchester United, hvilket han skiftede til fra Paris Saint-Germain sidste år. Det hele var dog ved at blive smidt overbord, da Cavanis far var ude at sige, at Cavani ikke var glad i England, og at han ønskede at spille for Boca.

Rojo spiller for netop Boca, som han skiftede til fra Manchester United, og han har i hvert fald gjort sin del for klubben.

“Jeg har snakket med ham, og jeg nåede at spille lidt med. Vi nåede at spille sammen i omkring fire eller fem måneder,” siger han ifølge Manchester Evening News

“Han er meget professionel, og hvis han kommer til Argentina, vil han være en meget stor stjerne, og det ville være godt for fodbolden her.”

Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær har brugt meget positive vendinger om Cavani, og han siger, at han har tænkt sig at snakke sammen med den 34-årige angriber. Der er nemlig en option i Cavanis kontrakt, der, hvis aktiveret, vil sikre, at han bliver i United i endnu et år.

LÆS OGSÅ: Ronaldo i brøler: Afslører selv skandale

Cavani skulle angiveligt være glad for at være i United, hvor han skulle være god til at undervise de unge spillere. Det kan dog være, at det hele kommer til en ende, da han angiveligt har snakket med Bocas videpræsident, Juan Roman Riquelme.

author avatar
Mathias Busekist