Ronald Araujo er klar til at underskrive en kontraktforlængelse. Han har dog én betingelse, hvis han skal sætte sin krusedulle på papiret.

Ronald Araujo, der blev hentet til Barcelona fra Boston River i 2018, har udviklet sig til at være en af de bedste spillere i den catalanske trup i løbet af det seneste år.

LÆS OGSÅ: Manchester City udser sig Real Madrid-stjerne som Erling Haaland-alternativ

Den 22-årige forsvarer har etableret sig som en fast spiller i truppen, hvor han især har imponeret med sine aggressive og stabile præstationer. Derudover har han også bidraget med vigtige mål for holdet.

Araujo har været på banen 61 gange for Barcelona, hvoraf 22 af dem har været i denne sæson. Da hans betydning for holdet stadig vokser kamp for kamp, ønsker Barcelona at give ham en ny kontrakt.

Hans nuværende kontrakt udløber om mindre end 18 måneder, hvilket har ført til interesse fra flere andre klubber. Blandt andet har der været forlydender om, at både Chelsea, Liverpool og Manchester United holder øje med ham.

I løbet af de seneste dage har spansk presse også indikeret, at Barcelonas ærkerival, Real Madrid, har et godt øje til den unge forsvarsspiller.

Ifølge SPORT har han dog ingen interesse i at forlade Camp Nou, og er derfor indstillet på at skrive under på en ny kontrakt. Han har dog én betingelse: at han får en løn, der afspejler hans status i og betydning for truppen.

På nuværende tidspunkt tjener den 22-årige Araujo mindre end sine holdkammerater i forsvaret, hvor både Gerard Pique, Clement Lenglet, Eric Garcia og Samuel Umtiti er bedre betalt, end han er.

Derfor er det også ganske naturligt, at han beder om at få en ny kontrakt, der afspejler, hvor betydningsfuld han er for holdet. Der har allerede været dialog mellem spillerens repræsentanter og klub, men intet er blevet underskrevet endnu.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi genstand for tovtrækkeri: Barcelona håber på sensationelt comeback

Araujo-lejren ønsker hurtigst muligt at få styr på hans kontraktsituation, men de bliver sandsynligvis nødt til at vente, indtil januars transfervindue lukker i.

author avatar
Nicolai Busekist