Ronald Koeman var glad, da han mødte pressen efter FC Barcelonas sejr over Real Betis på Estadio Benito Villamarin. Det sikrede dem yderligere tre point til kontoen i La Liga, hvor de nu indtager en andenplads med syv point op til Atletico Madrid, der dog har to kampe i hånden ift. FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Statistikkerne viser sit klare billede: De Jong med flot bedrift i Betis-opgør

På pressemødet efter kampen var der flere FC Barcelona-spillere, der fik ros af Ronald Koeman, men en af de spillere, der i høj grad fik rosende ord med på vejen fra den hollandske træner, var Lionel Messi, der blev skiftet ind fra bænken i løbet af opgøret.

Efter han blev skiftet ind, havde han stor indflydelse på kampen, da han leverede et mål, der udlignede til 1-1, og dermed bragte FC Barcelona tilbage i kampen.

“Barcelona med Messi er et bedre hold. Meget mere effektivt,” lød det fra Ronald Koeman på pressemødet ifølge den spanske avis Marca.

“Han har været her i mange år, hvilket viser, at han er en vital spiller for holdet,” sagde han også.

Der var mange, der var overraskede over at se, at Messi og andre spillere var at finde på bænken, men Koeman fortæller, at det er en del af hans rotationsstrategi.

LÆS OGSÅ: Lewandowski med klar målsætning: Vil opnå historisk resultat med Bayern

“Vi har foretaget rotationer med spillere, der har spillet mange minutter og kampe, selvom Araujos skade har gjort det endnu mere kompliceret,” sagde FC Barcelona-træneren.

author avatar
Nicolai Busekist