Manchester United har, som så mange andre i denne underlige sæson, haft nogle perioder, hvor niveauet har været svingende. Det ændrer dog ikke på, de har været det næstbedste hold i Premier League i denne sæson, da man aktuelt ligger på andenpladsen.
LÆS OGSÅ: Manchester United og Barcelona kæmper om Juventus-profil
Der lurer sig dog stadig en skygge over Manchester United, når man kommer i tanke om, at man alligevel har et stykke op til rivalerne – og naboerne – fra Manchester City i øjeblikket. Manchester City står faktisk til at kunne vinde Premier League, hvis de får bare én sejr i de sidste fire kampe.
Men, spørger man Roy Keane, så har Manchester United stadig nogle mangler, der skal udfyldes, hvis man for alvor ønsker at blande sig om at vinde Premier League, og dermed også kunne drille Pep Guardiola og hans tropper.
Til dette skal der bruges to – måske tre – stjerner fra England, mener Keane.
“Jeg føler, at de stadig er to-tre spillere væk fra at kunne udfordre Man City. De mangler noget. De mangler en verdensklasse-angriber, en midtbanespiller til og måske en midtstopper, men jeg ville prioritere en angriber og en midtbanespiller,” udtaler han ifølge Sky Sports, hvorefter han tilføjer, hvilke spillere, han har i tankerne.
“De to spillere jeg har tænkt på over de sidste uger, og som jeg føler ville være fantastiske for Man Utd, er Harry Kane oppe foran – uanset prisen – og så Jack Grealish. United mangler den slags særlige spiller. Det tror jeg, at Grealish ville give dem, og han ville nyde at spille på Old Trafford,” tilføjer Keane
LÆS OGSÅ: Avis: United-ejer har ingen intentioner om at sælge
Manchester United skal dog først fokusere på at sikre sig avancement, når de torsdag møder Roma i den anden af de to Europa League-semifinaler. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at Manchester United stort set har spillet sig videre, da de vandt første opgør med 6-2, hvorfor meget skal gå galt, hvis ikke Manchester United ender med at kunne løfte armene i et lykkerus.