Han har været sat i forbindelse med både Manchester United og Liverpool på det seneset. Det er i høj grad førstnævnte, der nævnes som en potentiel destination for den 24-årige brasilianer.

LÆS OGSÅ: United har udset sig alternativ til Sancho hos Premier League-klub

Til trods for, at han er blevet sat i forbindelse med to af de største klubber i Premier League, ser det ikke ud til at stige ham til hovedet. Ifølge mediet 90 Min har han nemlig udtalt, at han har fokus på sin nuværende klub, Leeds, hvor han er ‘rigtig glad’.

Der er flere årsager til, at det netop er Manchester United, han bliver sat i forbindelse med. Først og fremmest skyldes det, at de har udset sig ham som et rigtig godt alternativ til Jadon Sancho. Hvis ikke De Røde Djævle får succes med at hente engelske Sancho til sommer, er der derfor en god chance for, at de skifter deres fokus til Leeds’ Raphinha.

Ligeledes har han en fortid i Sporting CP, hvor han spillede sammen med Bruno Fernandes, som han har et godt forhold til. Derfor er det også som følge af, at de to spillere kan blive genforenet, at flere medier mener, at det er mere sandsynligt, at han skifter til Manchester United, fremfor til Liverpool.

LÆS OGSÅ: Solskjær om Rashford-skade: “Han skal igennem en scanning”

Hvorvidt et skifte bliver en realitet, er dog svært at sige. Det lader i hvert fald ikke til, at Raphinha selv har travlt med at sætte mere gang i rygterne om et potentielt skifte til enten Manchester United eller Liverpool.

author avatar
Nicolai Busekist