Det er ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona har en katastrofal økonomi. I skrivende stund er deres samlede gæld på næsten 9 milliarder kroner, hvoraf en del af denne sum er manglende betaling for tidligere spillerindkøb.
LÆS OGSÅ: Manchester United-spiller idømt stor bøde for dokumentsvindel
Faktisk skylder de i omegnen af 1,4 milliarder danske kroner for spillerkøb, som skal betales af i bidder. Blandt andet skylder den spanske storklub fortsat penge til Liverpool for købet af Philippe Coutinho. Denne handel kan potentielt ende med at koste FC Barcelona over en milliarder kroner samlet set.
For at opnå den fulde pris, er der dog en række klausuler, der skal opfyldes, og netop disse skulle den catalanske storklub nu forsøge at undgå udløse, hvilket de gør ved at undlade at bruge Coutinho. Det hævder den spanske journalist Javi Miguel fra Diario AS.
Ifølge Javi Miguel er Philippe Coutinho på nuværende tidspunkt kun syv kampe fra, at FC Barcelona skal betale Liverpool yderligere 37 millioner kroner.
Som det ser ud lige nu, er det dog ikke noget, der er synderligt svært at undgå, da den brasilianske playmaker er ude med en knæskade. Derfor håber FC Barcelona naturligvis også på, at de kan få solgt Coutinho, uden at skulle have ham på banen i syv kampe yderligere, så de undgår at betale dette beløb.
LÆS OGSÅ: Transferguru skruer ned for blusset: United snakker ikke med Real-stjerne
Det kan selvfølgelig lyde overraskende, at en storklub som FC Barcelona er nødt til at lade en spiller som Coutinho sidde på bænken, fordi de ikke har råd til at betale 37 millioner kroner. Det vidner dog for alvor om, hvor slem Barcas økonomiske situation er.