FC Midtjylland viste sig fra ulvesiden, da de kørte Vejle over 5-0. Det endelige resultat var dog ikke lige så overraskende, som at Pione Sisto ikke engang var med i truppen til kampen, og det var såmænd på grund af disciplinære årsager.

LÆS OGSÅ: Haaland undskylder: “Jeg var rasende”

Det bekræfter FC Midtjylland-træner Brian Priske, da man fangede ham efter kampen. Han fortæller, at Sisto “dummede sig” i lørdags, og han var derfor udeladt af søndagens kamp mod Vejle.

“Han dummede sig en lille smule i går (lørdag, red.) i forhold til at træde over nogle grænser, jeg har som cheftræner. Derfor var han ikke med,” sagde Brian Priske efter kampen mod Vejle.

Brian Priske blev efterfølgende spurgt, om han kunne præcisere, hvad der var sket, men det ønskede han ikke, da han i stedet vil tage den internt.

Det så da heller ikke just ud til, at Midtjylland manglede Pione Sisto i kampen mod Vejle. De kom foran efter 27 minutters spil, hvor Årets Superliga-spiller, Alexander Scholz, bragt Midtjylland foran, hvorefter de kørte dem midtover.

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United har truffet beslutning om Ronaldo-comeback

Pione Sisto står noteret for at have spillet 30 kampe for FC Midtjylland i denne sæson, hvor det er blevet til fem mål og to assists.

author avatar
Mathias Busekist