Søndag aften tog Manchester United endnu et skridt mod at sikre sig sølvmedaljerne i Premier League. De formåede nemlig at vinde 2-1 over Brighton på Old Trafford.

LÆS OGSÅ: Greenwood efter endt måltørke: “Det er et selvtillidsboost”

Det lykkedes ganske vist for Brighton at bringe sig i front, men Manchester United har flere gange i løbet af denne sæson, at de er i stand til at komme tilbage. Det beviste de også i opgøret mod Brighton, som de fik tre point med fra, takket være mål Marcus Rashford og Mason Greenwood.

United-træner Ole Gunnar Solskjær udtalte sig efter kampen til BBC Sport, hvor han sagde, at præstationen i første halvleg ikke var god. Han synes dog, at præstationen i anden halvleg var god.

“Jeg synes, at vi startede stærkt, men så scorede de, og efter det kunne vi ikke finde vores rytme igen og havde brug for halvlegen for at samle os og klø på igen. I anden halvleg spillede vi godt: Flere løb bagom forsvaret, mere bevægelse, bedre bevægelse,” sagde han.

Samtidig gav han også rosende ord med på vejen til Brighton og den tidligere Manchester United-spiller Danny Welbeck, som var manden bag Brightons eneste mål.

LÆS OGSÅ: Premier League-stjerne er fortsat førsteprioritet for Manchester United

“De forsvarede sig rigtigt godt. Fem nede bagi er altid svært at nedbryde, men vi klarede det til slut. Det er dejligt at se Danny Welbeck være tilbage til sit bedste. Han kunne have haft en fantastisk karriere her i Manchester United. Jeg er glad for, at det hele har løst sig for ham,” sagde han også

author avatar
Nicolai Busekist