Manchester United hentede en pligtsejr over Newcastle, da man i gårsdagens opgør vandt med 3-1. Og her scorede den 23-årige Daniel James såmænd et mål, hvilket dermed er den anden kamp i træk, han slår til.
LÆS OGSÅ: Scholes udskammer United-spiller: Han er ved at blive et problem
Han nettede nemlig også i sidste uges Europa League-sejr over Real Sociedad.
Waliseren scorede dermed sit fjerde samt femte mål for Manchester United, og efter sejren over Newcastle bliver han rost af United-manager Ole Gunnar Solskjær, som naturligvis har fulgt med i hans hårde arbejde for at nå tilbage til sit topniveau.
“Han har aldrig været væk. Han har arbejdet hårdt bag scenerne og har altid været til rådighed. Han er en spiller, man altid kan bruge i forskellige områder med hans fart og energi,” siger Solskjær til BT Sport og tilføjer:
“Vi arbejder med ham, og vi prøver at hjælpe alle. Men Daniel James kom til fra Championship og startede med at score et par mål i sine første kampe, og det tager noget energi fra en.”
“Han har fokuseret på sin opgave og har virkelig arbejdet for at komme tilbage i fuld fitness og måske endnu mere få selvtilliden igen, så han kan tro på sig selv.”
LÆS OGSÅ: Præsidentkandidat: Sådan beholder vi Messi i klubben
Daniel James står noteret for at have spille 13 kampe i denne sæson.