Han står noteret for at have spillet 17 kampe for Manchester United i denne sæson, hvoraf det er blevet til seks mål og to assists. Det er hvad det er blevet til for Edinson Cavani, siden han hoppede i Manchester United-trøjen.

LÆS OGSÅ: Medie: Cristiano Ronaldo ønsker at spille med Eriksen

Han har dog ikke været i aktion siden 14. februar, da han pådrog sig en skade, der har holdt ham ude. Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær håber dog på, at han bliver klar til onsdagens opgør mod Crystal Palace, når de tørner sammen i Premier League.

Det fortæller han til Manchester Uniteds hjemmeside.

“Edi har trænet med i morges, og forhåbentlig er der ingen reaktion. Der er andre hindringer, som vi skal have set på efter Chelsea-kampen og generelt efter den hårde sæson,” udtaler Ole Gunnar Solskjær ifølge klubbens hjemmeside og fortsætter.

“Det er godt ud. Edi har lyst og sult, og selvfølgelig vil han være med, selvom det skulle blive fra bænken. Forhåbentlig fortæller han os i morgen, at han ikke har kunne mærke noget til skaden.”

LÆS OGSÅ: Tuchel roser United- og Chelsea-profil: De har intet kropsfedt

Manchester United og Crystal Palace sparker kampen i gang på Selhurst Park klokken 21:15 onsdag aften.

author avatar
Mathias Busekist