Der skal ikke være nogen tvivl om, at Manchester United står rigtig godt i forhold til at kvalificere sig til ottendedelsfinalerne i Europa League. Det skyldes selvfølgelig, at de for en uge siden formåede at sikre sig en sejr på 4-0 over Real Sociedad.
LÆS OGSÅ: Monaco-stjerne bekræfter bud på 190 mio. kr. fra Manchester United
Som følge af dette, har Ole Gunnar Solskjær også besluttet sig for, at han vil udnytte muligheden til at give en række af stamspillerne et hvil i returkampen på Old Trafford. I stedet vil der så være en række af de unge talenter i Manchester United, der kan se frem til at få spilletid.
En af dem, der potentielt kan se frem til at få spilletid i opgøret mod Real Sociedad på Old Trafford, er den 19-årige Ethan Galbraith. Han er nemlig netop blevet registreret til Europa League.
Den unge midtbanespiller er ét blandt flere talenter, der er kommet op gennem klubbens eget akademi, og fik sin debut i sidste sæson, hvor han fik spilletid mod Astana i Europa League. Indtil videre er det dog ikke blevet til spilletid for Manchester Uniteds førstehold i denne sæson.
LÆS OGSÅ: Han har spillet alle kampe: United-spiller skal bruge en pause
For nylig har Ole Gunnar Solskjær truffet beslutningen om at rykke en række unge talenter op på førsteholdet. Det gælder både Amad Diallo og Shola Shoretire, som allerede er blevet rykket op i førsteholdstruppen, mens også Hannibal Mejbri forventes at blive en del af truppen snart.