Ole Gunnar Solskjær har ikke lagt skjul på, at David de Geas tidligere succes ikke hjælper ham i kampen om en startplads. Det vil nemlig ikke medføre, at han bliver førstemålmand under hans ledelse i Manchester United.
LÆS OGSÅ: Så mange millioner spytter Messi i den spanske statskasse om året
Han var igen under luppen, da Manchester United endte med at spille 3-3 mod Everton i sidste weekend.
Gary Neville var langt fra tilfreds med David de Gea, og det er han stadig ikke. Han har derfor opfordret Solskjær til at skifte målmand, og gerne en, som han køber til sommer. Solskjær selv understreger på pressemødet forud for West Bromwich-kampen, at det kun er de nuværende præstationer, der tæller.
“Det handler ikke om, hvem der har flest titler. Jeg er så heldig, at have en trup med gode målmænd, og det var en bevidst beslutning at bringe Dean (Henderson, red.) tilbage for at skabe konkurrence på pladsen.”
Henderson, som havde et meget succesfuldt lejeophold i sheffield United i et par sæsoner, skulle være begyndt at presse på i Manchester United, hvorfor han meget vel kan ende med at få en plads mellem stængerne.
Dette erkender Solskjær også, hvorfor han mener, han står over for at træffe beslutningen om, hvem af de to, der skal starte.
“Dean gør det sværere og sværere for mig at efterlade ham på bænken, for når han spiller, så gør han det rigtig godt. Det handler om, hvad du giver til holdet – ligemeget om du er venstreback, højreback, venstrekant eller højrekant.”
LÆS OGSÅ: Ronaldo i brøler: Afslører selv skandale
“Jeg tror, at hele holdet godt ved, at de skal præstere for at være på holdet. Vi har, vil jeg sige, mindst to spillere på hver position, der mener, de er førstevalget. Målmandsposten er ikke anderledes en de andre positioner.”