Manchester United har til sommer intentioner om at smide penge efter en forsvarer, der kan supplere Harry Maguire i det centrale forsvar.

LÆS OGSÅ: Medie: Premier League-klub viser interesse i La Liga-angriber

Det er dog ikke blot planen, at de vil hente en spiller, der kan bruges her og nu. De Røde Djævle tænker nemlig langsigtet, hvorfor klubben har gjort sig overvejelser om at hente Everton-stortalentet Jarrad Branthwaite. Det skriver det britiske medie Daily Mail.

Den 18-årige englænder er i øjeblikket udlejet til Blackburn. Her har han fået nogenlunde fast spilletid for Championship-klubben.

Inden han blev udlejet til Blackburn, nåede han dog også at få sin debut for Carlo Ancelottis førstehold i juni. Han nåede at spille fire Premier League-kampe for Everton, før de lod ham udleje.

Det store spørgsmål er dog, om han nogensinde kommer til at trække i den blå Everton-trøje igen. Til sommer har han nemlig kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Everton, og flere engelske storklubber har vist sin interesse.

Blandt de engelske storklubber, der angiveligt står klar til at slå til, hvis chancen skulle byde sig, finder man Manchester United, skriver Daily Mail.

Branthwaite er dog ikke den eneste spiller, de har på radaren hos De Røde Djævle. Efter sigende er de nemlig også én blandt flere klubber, der skulle have et godt øje til den 23-årige Jules Kounde, der i dag spiller i spanske Sevilla.

LÆS OGSÅ: Scholes udskammer United-spiller: Han er ved at blive et problem

Den franske forsvarer bliver anset som værende en af de klare favoritter til at blive den rutinerede forsvarer, som skal løse holdets defensive problemer. Derfor er det sandsynligvis også Jules Kounde, der vil blive prioriteret i højere grad end Jarrad Branthwaite til sommer.

author avatar
Nicolai Busekist