De danske landsholdsspillere kan se frem til en stor bonus for deres deltagelse ved VM i Qatar
For både spillerne og DBU er det en god forretning at deltage ved VM i Qatar næste år. Blot for at have kvalificeret sig, er der nemlig hele 78 millioner kroner på vej til DBU. Det er dog en minimal del af den samlede præmiepulje, der lyder på 4,5 milliarder kroner.
LÆS OGSÅ: AC får ny Chelsea-kontrakt: Så meget kommer han til at tjene
Det skriver Ekstra Bladet.
Hvor stort beløbet ender med at blive, afhænger naturligvis af, hvor godt det danske landshold klarer sig. Jo længere det danske mandskab når, desto større bliver præmiepengene også.
Skulle det ske, at de ender med at gå hele vejen, og om et år bliver kåret som verdensmestre, følger der også en præmiesum på 338 millioner kroner med.
Det er dog ikke blot DBU, der kan nyde godt af den store præmiesum. Det er bestemt også noget, der gør sig gældende for hver enkelt spiller på landsholdet.
Det er dog endnu ikke blevet aftalt, hvordan summen bliver fordelt mellem spillerne. Det ændrer dog ikke på det faktum, at hver af spillerne kan se frem til at få mindst en million kroner ind på kontoen.
I 2018 nåede Danmark til 1/8-finalen, hvilket sikrede hver spiller sig hele 1,2 millioner kroner. Og ved denne slutrune er præmiesummen steget, da der er 19 millioner kroner yderligere til hvert land, der kvalificerer sig til VM.
LÆS OGSÅ: Medie: Haaland-agent mødes med Premier League-klub
Sommerens EM-slutrunde indbragte også en stor sum penge til DBU, hvilket betyder, at spillerne også fik en stor sum penge. I alt betød deres succes ved EM, at der blev udbetalt hele 156 millioner kroner til DBU.