Messi er et klart transfermål for Paris Saint-Germain. Faktisk viser det sig, at han altid har været et transfermål for den franske storklub. Sådan lyder det fra den tidligere Parc des Princes-stjerne Javier Pastore.
LÆS OGSÅ: Jordi Alba: “Det var en unik mulighed”
Den argentinske Pastore har desuden udtalt, at han tidligere fik til opgave at forsøge at overbevise sin landsmand om, at han burde skifte Barca ud med PSG.
Pastore, der var en af de første tilføjelser under QSI-æraen i Paris, havde succes med at overbevise Angel di Maria om at skifte til Ligue 1, da angriberen stod overfor at skulle flytte væk fra Manchester United i 2015.
Det har dog vist sig, at det ikke har været helt så let at overtale Messi til at droppe Barca-trøjen til fordel for en PSG-trøje. Af denne grund er den seksdobbelte Ballon d’Or-vinder fortsat at finde i den catalanske storklub.
“PSG har altid villet have Messi. Hvert år,” sagde Pastore, der nu spiller i Roma, til spanske AS.
LÆS OGSÅ: Lionel Messi køber lejlighed til 45 millioner i Florida
“For sjov bad de mig overtale ham om at komme til Paris. At byen var smuk, at det var et ambitiøst projekt og så videre. De gjorde det samme med Di Maria. Jeg fortalte dem, hvor dejligt det var at bo i Paris, hvor stærkt holdet var. I sidste ende overbeviste jeg kun Angel,” fortsatte han.