Den tidligere Barcelona B- og Barcelona-spiller, der i den seneste tid har forhandlet med Wolves, har stoppet forhandlingerne, ifølge Goal. Den tidligere Barcelona-spiller ønsker at vende tilbage til La Liga.

LÆS OGSÅ: Koeman vil forbedre forbindelsen mellem Messi og midtbaneprofil

Både Barcelona og Real Madrid ønsker at kæmpe om den spanske spillers underskrift. Traoré har tilbragt de seneste fem år i England med Aston Villa, Middlesbrough og Wolves. Sidste år fik han for alvor fornyet sin karriere.

Traoré har en fortid i La Masia, hvorefter han forlod klubben i 2015. I sidste måned debuterede den 24-årige på det spanske landshold. Han har haft en formidabel tid i England, hvilket har resulteret i, at han er blevet en eftertragtet herre.

Wolves har værdisat ham til mere end 100 millioner euro, og for blot ni måneder siden fortalte Traoré til medierne, at han var fokuseret på sin karriere med Wolves. Det tyder dog på, at noget har ændret sig siden da.

LÆS OGSÅ: Agüero er villig til at spille med Messi – men ikke i Manchester City

Den tidligere Barca-spiller har kontrakt med Wolves til 2023. Hvis en af de to spanske klubber ønsker at købe ham fri, er de derfor nødt til at finde den store pung frem.

author avatar
Nicolai Busekist