Den tidligere AC Milan-forsvarer Alessandro Nesta gav for nylig et interview til italienske Calciatori Brutti. Her udtalte han sig blandt andet om sit møde med Barcelona-stjerne Lionel Messi i Champions League.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil sælge winger efter Memphis Depays ankomst
I 2012 var forsvareren 37 år gammel, da han gik på banen, for at spille mod Barcelona i Champions League. Det betød, at han også kom til at stå overfor argentinske Lionel Messi, hvorfor Nesta var klar over, at han stod overfor en stor opgave.
I interviewet med det italienske medie afslørede Nesta, hvordan Messi overraskede ham i løbet af få minutter og samtidig var i stand til at køre ham træt.
“I det tiende minut sparkede jeg Messi og faldt udmattet til jorden. Jeg kunne se stjernerne. Han gav mig allerede sin hånd for at trække mig op. Der ødelagde han mig mentalt,” sagde Alessandro Nesta til Calciatori Brutti.
“Forstår du? Jeg var på jorden, og når jeg efter to sekunder åbner øjnene, ser jeg hans ansigt med hånden foran, og at han ville hjælpe mig med at rejse mig op. Han ødelagt mig mentalt der,” gentog den legendariske forsvarer.
Udover at have udtalt sig om sit møde med Messi i Champions League i 2012, gav han også sin mening til kende om den evige debat om Messi vs Ronaldo. Han blev nemlig spurgt om, hvem han helst vil stå overfor af de to.
LÆS OGSÅ: Depay om Barca-skifte: “En drøm, der går i opfyldelse”
“Jeg har spillet mod både Ronaldo og Messi. Den lille (Messi, red.) er fænomenal: men den anden scorer 40 mål hvert år. De er begge stærke på hver deres måde. Jeg foretrækker ikke at møde Messi af de to,” svarede han.