Tottenham har lovet Antoinio Conte forstærkninger til truppen. I denne forbindelse håber de at kunne lokke Ousmane Dembélé til et skifte.
Ousmane Dembélé er allerede blevet kædet sammen med flere Premier League-klubber. Angiveligt skulle han været på ønskelisten i både Manchester United og Newcastle.
LÆS OGSÅ: Bruno Fernandes’ reaktion til Liverpool-fans stikpille går viralt
Nu melder endnu en Premier League-klub sig ind i kampen. Ifølge Mundo Deportivo er Tottenham nemlig interesserede i at bringe ham til London til sommer.
Det catalanske medie melder, at de vil tilbyde ham ‘mange penge’. Det er dog ikke blot en lønforhøjelse de vil lokke med. De vil også love, at han kommer til at spille en hovedrolle i det fremtidige projekt under Antonio Conte.
Tottenham-direktør Fabio Paratici viste også stor interesse Dembélé, da han besad rollen som fodbolddirektør i Juventus. Nu vil han tilsyneladende hente ham til Tottenham.
Planen er naturligvis, at de vil forhandle med franskmanden i januars transfervindue, men skiftet vil først finde sted til sommer. Her kan han nemlig hentes på en fri transfer, hvilket kan spare Tottenham for mange penge.
Der har i lang tid været spekulation om, hvorvidt Dembélé fortsat er Barcelona-spiller til sommer. Han har nemlig været kædet sammen med flere klubber, og har afvist flere tilbud fra FC Barcelona.
Tilsyneladende er det dog ikke blot ledelsen i Barcelona, der deltager i arbejdet med at sikre en forlængelse. Også Barcelona-træner Xavi forsøger at overbevise den 24-årige franskmand om at blive i klubben.
Det kan dog vise sig at blive vanskeligt for Barcelona at sikre en forlængelse. Dembouz’ lejr forsøger nemlig at presse ham til et skifte til en klub, der har råd til at tilbyde ham en mere lukrativ aftale.
LÆS OGSÅ: Xavi afslører løfte, han har givet Dembélé under kontraktforhandlinger
Selvom det er Dembélés beslutning i sidste ende, tyder det på, at presset virker. I hvert fald har han endnu ikke underskrevet en kontrakt med de catalanske giganter.