Bruno Fernandes spillede en vigtig rolle i Manchester Uniteds sejr over Arsenal. Alligevel blev han mødt af en lille stikpille på vejen hjem.

Da Manchester United-stjernen Bruno Fernandes var på vej hjem fra 3-2-sejren over Arsenal, blev han spottet i sin bil af et par Liverpool-fans.

LÆS OGSÅ: Xavi afslører løfte, han har givet Dembélé under kontraktforhandlinger

De besluttede sig for at sende en lille stikpille til den portugisiske Manchester-spiller. Han var nemlig venlig nok til at deltage i en kort samtale med de to fans.

I videoen kan man høre den ene Merseyside-tilhænger fortælle Bruno, at han ikke har ham på sit Fantasy Premier League-hold.

Man kan høre Manchester United-midtbanespilleren svare: “Hvem har du?”

Her får han at vide, at han har brugt alle sine penge på Mohamed Salah, og derfor ikke har råd til Bruno Fernandes.

“Mohamed Salah hele vejen, mand. Jeg er ked af det. Han tager alle mine penge. Du så ham i går (mod Everton, red.). Du så ham i går. Kom nu, Bruno,” svarer han.

Det syntes Bruno Fernandes tydeligvis ikke om, selvom han dog tog en humoristisk tilgang til det hele.

“Ohhh, nah,” lyder det fra Bruno Fernandes, inden han kører afsted fra de to fans.

Da han giver sit svar, kan man se, at han kaster sine hænder i vejret i godmodig humor, hvorefter han kører videre ud i mørket.

I og med, at Bruno Fernandes scorede i opgøret mod Arsenal, havde det dog ikke været en dårlig idé at have haft ham på sit Fantasy Team.

LÆS OGSÅ: Medie: Eriksen og Inter ophæver kontraktsamarbejdet

Søndag er det igen tid til, at Bruno Ferandens og co. skal i aktion. Her venter et opgør mod Crystal Palace i Premier League. Det bliver desuden med al sandsynlighed Ralf Rangnicks første kamp som United-træner.