Tottenham Hotspur ser ud til at være i førerposition til at sikre Barcelona-midtbanespiller Miralem Pjanics underskrift denne sommer. Det er tilfældet, selvom der angiveligt også er interesse fra Manchester United.

LÆS OGSÅ: Messi-forlængelse kan få konsekvenser for Griezmann

Bliver det en realitet, at Pjanic finder vej til Tottenham, vil det være det første indkøb under den nye manager Nuno Espirito Santo.

Det skulle eftersigende være Nuno, der ønsker at give truppen en overhaling forud for den kommende sæson. I denne forbindelse har han udset dig den bosniske midtbanespiller, som Barcelona ønsker at slippe.

Den 31-årige bosniske midtbanespiller har ikke formået at etablere sig som en fast del af truppen i Barcelona. I sidste sæson blev det til kun 19 kampe for Barcelona i La Liga.

Det britiske medie The Express skriver, at Barcelona er villige til at lade ham forlade klubben gratis. Dette skulle angiveligt have vækket interesse hos både Tottenham og Manchester United.

De Røde Djævle har været kædet sammen med Pjanic, men Tottenham ser ud til at være en tand mere ivrige. Det skulle ifølge The Express bl.a. skyldes, at direktør for fodbold Fabio Paratici ønsker at blive genforenet med Pjanic, som spillede for Juventus, da Paraticis var i Torino-klubben.

I sin tid i Juventus nåede den bosniske midtbanespiller at have 178 optrædener for de italienske giganter. I disse kampe formåede han at bidrage med 22 mål og 41 oplæg. Desuden var han med til at vinde fire Serie A-titler og to Coppa Italia-trofæer.

LÆS OGSÅ: Pjanic og Umtiti har svaret på Barcelonas tilbud

Efter at Tottenham har fået styr på trænersituationen, har Paratici angiveligt sat mere fokus på at bringe nye spillere til klubben. En af dem, som han særligt er interesseret i at hente, er netop Miralem Pjanic fra Barcelona.

author avatar
Nicolai Busekist