I lang tid har det set ud til, at Miralem Pjanic forlader Barcelona denne sommer. Der er endnu intet officielt meldt ud, men meget tyder på, at han vender tilbage til Juventus.
LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer en velgørenhedskamp mod Premier League-giganter
I forbindelse med sin præsentation i Juventus, antydede Massimiliano Allegri på kraftig vis, at Miralem Pjanic kan være på vej retur til Torino. Han bekræftede det derfor ikke direkte, men flere medier peger på, at det var en hentydning til et Pjanic-comeback.
“Vi har Cristiano Ronaldo, der skyder godt fra afstand og Paulo Dybala, der skyder godt tættere på. De har forskellige stærke fødder, men en god højrefodsspiller kan snart komme for at tage frisparkene. Vi arbejder på det,” lød det fra Juventus-træneren ifølge Diario Sport.
Der er meget, der tyder på, at den spiller, som Allegri taler om, er bosniske Miralem Pjanic. Ifølge den spanske avis Sport, er der meget, der ser ud til, at Pjanic vender tilbage denne sommer. Det bliver dog ikke i form af et køb, men derimod mener den spanske avis at vide, at det bliver på et toårigt lejeophold.
Ikke nok med det, så skriver den spanske avis også, at Pjanic er klar til at acceptere en lønnedgang, for at få et skifte på plads.
LÆS OGSÅ: Koeman lægger pres på Barca: Vil have talent med til Tyskland
Det er dog næppe noget, som Ronald Koeman kommer til at have problemer med, da han ikke har brugt Pjanic i den seneste sæson. Den spanske klub er også interesseret i et salg eller lejeophold, da de gerne vil spare hans høje løn i 2021/22-sæsonen.