Fire fodboldspiller, en klubpræsident og en pilot er afgået ved døden i et flystyrt. De omtalte spillere og klubpræsidenten er fra den brasilianske klub Palmas. Det har klubben, der spiller i den fjerdebedste række i Brasilien, selv oplyst ifølge Reuters.
LÆS OGSÅ: Medie: Eriksen kan indgå i byttehandel med Serie A-klub
De personer, der har mistet livet i den forfærdelige ulykke, er henholdsvis klubpræsident Lucas Meira, spillerne Lucas Praxedes, Guilherme Noe, Ranule og Marcus Molinari samt piloten, hvis navn blot er blevet angivet som Wagner.
De fire spillere og klubpræsidenten var på vej til en pokalkamp mellem Palmas og klubben Vila Nova, der skulle spilles i byen Goiania. De to hold skulle spille mod hinanden mandag, men desværre endte det med en tragisk ulykke.
Ifølge Ritzau er det ikke blevet oplyst, hvad der har forårsaget den forfærdelige ulykke. Derfor vides det ikke, om der har været tale om en fejl fra pilotens side, eller det derimod er et uheld.
LÆS OGSÅ: Nicolai Jørgensen om potentiel transfer: Handler ikke altid om, hvad man vil
Den tragiske ulykker giver mindelser om det flystyrt, der i 2016 resulterede i, at stort set hele spillertruppen i den brasilianske klub Chapecoense mistede livet. Her var de på vej til en kamp i Colombia, da deres fly styrtede ned.