En række britiske og internationale medier har i de seneste dage rapporteret, at både Manchester United og Chelsea skulle være interesseret i at tilbyde Sergio Agüero en kontrakt. Til sommer kommer han nemlig til at forlade Manchester City, hvorfor han skal finde sig en ny klub.
LÆS OGSÅ: Medie: Liverpool har tilbudt kontrakt til tidligere Manchester United-spiller
Det er dog ikke sandt, at hverken Chelsea eller United har tilbudt ham en kontrakt. Det fortæller transferekspert Fabrizio Romano.
Det ville dog ikke være forundrende, hvis tanken om at skrive kontrakt med den 32-årige argentiner på en fri transfer, ville appellerer til Citys rivaler.
Rygter om, at han skulle være på vej til Manchester United er dog ganske enkelt falske. Ydermere har Chelsea på nuværende tidspunkt andre og vigtigere prioriteter end Agüero. Derfor er der heller ikke nogen fare for, at han er på vej til Chelsea.
På trods af, at det vil sige, at der er to klubber, der er faldet fra, som potentielle destinationer for Agüero, betyder det ikke, at han kommer til at mangle valgmuligheder. Han er nemlig allerede blevet sat i forbindelse med op til flere andre klubber.
LÆS OGSÅ: Solskjær afslører: Droppede spiller på grund af frisure
Han er dog især blevet sat i forbindelse med FC Barcelona. De har nemlig udset ham som værende en god forstærkning til den offensive del af truppen sammen med hollandske Memphis Depay. Ydermere siges det, at franske Paris Saint-Germain også har forhørt sig om hans lønkrav.