Forud for det kommende transfervindue har Manchester United været sat i forbindelse med op til flere spillere. Blandt de spillere, de er blevet sat i forbindelse med, finder man Nikola Milenkovic, der flere gange er blevet rygtet til Manchester United.

LÆS OGSÅ: Landstræner om United-spiller: Var ikke, hvad han havde håbet

Flere italienske medier har berettet om, at en handel er ved at være på plads, da Manchester United efter sigende skulle have budt 35 mio. euro for Nikola Milenkovic. Det er svarende til 260 millioner danske kroner.

Nu har den anerkendte og velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano dog afsløret, at der ikke er nogen sandhed i den historie, der har floreret i den italienske presse. Dermed ser det altså ikke ud til, at Manchester United har afgivet et bud på ham.

“Han har et år tilbage af sin kontrakt, og derfor er der mange rygter. Jeg har tjekket op på det, og Manchester United har ikke afgivet et bud på ham,” lød det fra Fabrizio Romano i podcasten ‘Here We Go’, hvilket blev fulgt op med:

LÆS OGSÅ: Toptransfermål for Manchester United kan hentes for 434 millioner kroner

“Manchester United har fulgt ham i to år, fordi de ville have ham for to år siden. De bød €20 millioner, men Fiorentina ville have €50 millioner. De følger ham, men mere er der ikke i det,” sagde han også.

author avatar
Nicolai Busekist